Vores proces


Innovation
Innovation defineres ofte som opfindelser og ideer – altså noget ”nyt”. Det kan være alt fra det nyudviklede produkt eller system til den fordrede service, ydelse, proces eller teknologi. Overordnet forstår vi innovation som en udvikling, der er baseret på ny viden eller nye måder at anvende eksisterende viden på.
Den ”nye” viden kan findes på mange forskellige metoder, dog er det vigtig at nævne brugerne som en viden, da det i forhold til vores proces og problemstilling er involveret. Brugerdrevet innovation, handler om i omfattende grad at inddrage brugerne til identifikation af såvel kendte og ikke erkendte behov, og til udvikling af nye ideer til innovation produkter/processer/ydelser, der kan opfylde behovene.[1] Formålet med inddragelse af brugerne, er at opnå større succes i udviklings- og innovationsarbejdet, via strukturerede innovationsprocesser samt gennem nye indsigter om brugerne. Det handler altså om den menneskelige faktor frem for af teknologien og ”det allerede kendte”

Processen
I arbejdet med vores problemstilling, har vi valgt at bruge innovationsslangen, som er en overordnet fremgangsmetode, for forskellige faser i en brugerdreven innovationsproces. Innovationsslangen er en model for en struktureret proces, som sikrer brugerindsigt og involvering i udviklingsprocessen. Filosofien bag denne model er, at hvis processen skal give reel værdi, skal resultatet være muligt at skabe/producere/gennemfører – derfor indsnævringen lige så vigtig som den åbne proces.[2]

Innovationsslangen består af fem faser:


Fase 1 – Forventningsafklaring/fastsættelse af ambitionsniveau
I fase 1 afdækkes ambitionsniveauet for innovationsprocessen, herunder hvilke områder der skal arbejdes med? Og hvilket niveau skal der sættes ind?

Hvor ender vi? Det aner vi ikke på forhånd, men vi ved at det kræver mod og risikovillighed, hvis vi skal opnå indsigt i problematikkerne, der opstår  i forbindelse med selvhenvendere med brystsmerter i akut modtagelsen. Vi har tanker om at komme med forskellige ideer, syn, og åbenhed, for at kunne forstå problemet samt at vi evt. Kunne give løsningsforslag. Endvidere vil vi sætte fokus på, hvis ansvar det egentlig er, når en patient selv henvender sig i modtagelsen med brystsmerter, når skadestuen ikke er åben.
Vi har alle i gruppen hver især en relevant teoretisk baggrundsviden, hvilket er en forudsætning for at kunne gå i dybden med problemstillingen. Udover dette er vi alle i gruppen klar til afsætte den tid til projektet der brug for, får at kunne opnå et ønsket niveau indenfor innovation.

Vi tager udgangspunkt i niveau 1 – inkrementel innovation. Dette niveau omfatter ikke en komplet ny løsning eller omfattende ændringer, men inkrementel innovation er en ny anvendelse af de kompetencer, som allerede findes. Der er altså fokus på forbedring.

Fase 2 – Research
Verden skal ses og opleves med brugernes øjne. I denne fase undersøger vi, hvad brugernes uudtalte behov er. Hvordan lever brugerne, hvilket ting tages for givet? I fase 2 skabes fundamentet for at kunne innovere på baggrund af brugernes udtalte og i særdeleshed de uudtalte behov.

I vores research i forhold til vores problemstillingen, har vi vurderet, at det ville være relevant både at benytte os af kvalitativ og kvantitative metoder.
Vi har fundet det relevant at lave et interview med henholdsvis, en sygeplejerske på afdelingen (kontaktperson, hende der oplever problemet), ledelsen på afdelingen og Falck. Derudover har vi foretaget observationer på afdelingen, for at komme tæt på problemstillingen. Denne metode er altså den kvalitative, som var relevant da den giver mulighed for at få detaljerede informationer, idet der uddybes i form af personligt kontakt. Altså kendetegner denne metode humanistisk videnskab.
Til sidst har vi betragtet at involveringen af den almene bruger var relevant, dette via spørgeskema. Altså herved benyttes den kvantitative metode, hvor der er fokus på antal, mængde og data om mange personer.  
Alle disse værktøjer anvendes, for at finde af hvad brugerens uudtalte behov er, samt hvad der ligger til grund for den manglende viden, herunder mangelfuld information, for derefter at skabe et unikt grundlag at innovere ud fra.

Fase 3 – Analyse og kategorisering
Målet med denne fase er at få analyseret og bearbejdet den indsamlede data fra vores research. Det handler om, at opnå et billede af hvilke motivationer der ligger bag brugernes handlinger, valg og præferencer, ud fra vores research og analyse samt hjælp af teori for at forstå hvilke bevægegrunde der ligger bag handlingerne. Centrale mønstre her af, vil skabe udgangspunktet for, at vi som innovationsarkitekter kan skabe et produkt, der opfylder brugernes uudtalte behov. På denne måde kan vi få synliggjort de overordnede problematikker, samt hvilke tiltag der kunne iværksættes for at løse problemstillingen.
Udbytte af denne fase, er at uddrage essensen af vores research og bearbejdelsen af denne, og til slut resultere i et produkt eller væsentlig tiltag, som kan opfylde borgernes uudtalte behov ud fra vores problemstilling.

Fase 4 – Konceptudvikling og design
Denne kreative fase bygger på hovedelementerne fra vores research og analysen af denne. Vi vil tage udgangspunkt i vores forestilling om, hvad der gør at problemstillingen opstår, og samtidig de forslag til at løse problemstilling. Vi er realistiske omkring, at vores forslag ikke kan matche alle borgers problematikker i forhold til viden omkring visiteret og uvisiteret skadestuer, da det er individuelle oplevelser af sygdom og sundhed og det kan endvidere være vanskeligt at bryde vantænkningen hos den enkelte borger.

I denne fase vil vi, ud fra de elementer som vi har fået belyst ved hjælp af vores research, påtænke en brugerdreven innovation og skabe netværk, som kan matche borgernes behov og fremme akut sygeplejerskernes muligheder i forhold til selvhenvendere. Vi vil endvidere udtænke en række ideer og koncepter som bryder vanetænkning hos borgerne, og udmunde i en bedre relation mellem borgere og de sundhedsfaglige, samt en dybere forståelse af både akut sygeplejerskernes og borgernes behov og ressourcer. 

Fase 5 – Prototyping og test
I denne fase påtænkes flere forskellige ideer, som kan bidrage til, at finde en løsning på problemstillingen. Før ideerne implementeres bygges en prototype, som testes så et højt kvalitetsniveau sikres og ideerne i praksis understøtter brugernes uudtalte behov.
Et af vores forslag er en brugerdreven innovationsform, bestående af medie fx i form af en ”reklame” film eller app, med det formål at formidle viden til borgerne, omkring vigtigheden af at skabe den rette kontakt til sundhedsvæsen. Grunden til denne ide, er at det kan være med til at sikre og højne kvaliteten for både patienter og sundhedspersonale. Vi har endnu ikke testet eller implementeret det i praksis. Men vi har overvejet de forskellige fordele og ulemper ved denne proces. Først og fremmest er det en forholdsvis dyr proces og det vil tage tid at producere, men derudover vil fordelen være at vi vil ramme en stor målgruppe, da mange benytter medier i denne teknologiske verden.
Et andet tiltag ville være kommunikation via pjecer og plakater, som også ville være til det formål at formidle viden omkring vigtigheden af kontakten til sundhedsvæsnet.  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Opslag (Atom)