fredag den 20. september 2013

En god fredag!


Vi har i dag været delt i gruppen. Line har været på besøg i Akutmodtagelsen fra kl. 9 – 13, referat heraf medfølger. Vibeke og Oanh har været på besøg hos Falck, referat heraf medfølger også. Nanna og Lindi har uddelt spørgeskemaer og efterfølgende læst, samlet og dannet sig et overblik over resultaterne.

torsdag den 19. september 2013

Opfølgning!

Vores gruppearbejde har, indtil videre, været præget af dialog. Vi har vendt vores ideer, tanker, oplevelser og opfattelser med hinanden. Vi er blevet gjort opmærksomme på, af vores vejleder, at vi i den forbindelse ikke har dokumenteret nok på vores blog.


 Vi er klar over at vi har en bred problemstilling der kan være problemfyldt, da vi føler vi er stødt på adskillige dilemmaer, idet man ser problemstillingen fra flere perspektiver. Dette har også besværet dokumentationen. Problemstillingen er ydermere problemfyldt, da brystsmerter favner bredt.  Vi vil klarlægge sygdomme, tilstande og symptomer i det omfang vi finder relevant for problemstillingen.


Vi forsøger at afklare problemstillingen så nøgternt som muligt, ved hjælp af interviews af sygplejersker, afdelingssygeplejerske, læge, Falck samt borgere.


Vores møde på afdeling 402 onsdag d. 11/9 2013 var enormt spændende og gav os et indblik i dagligdagen i akutmodtagelsen. Kontaktpersonen i klinikken fik redegjort for hvorfor hun har fremstillet problemstillingen og vi fik afklaret spørgsmål vedrørende denne. Vi fik indsigt i at det kan være problematisk med borgere der uanmeldt henvender sig i modtagelsen, da arbejdet med patienten starter helt på bar bund. Ved melding via Falck eller vagtlæge eller egen læge, er der som udgangspunkt bestilt blodprøver, EKG, laboranter, kadiologer, portører og en forberedt læge. Falck har kørt EKG og målt vitale værdier i ambulancen. Er patienten ved bevidsthed er der afdækket en del af symptomerne, som de opfattes af patienten.


 Vi talte med en læge der sammen med kontaktpersonen fik afdækket vigtigheden og nødvendigheden af melding af ankomst i akutmodtagelsen, for at afværge ventetiden og utrygheden for patienten. Vi talte meget om hvem der har ansvaret for denne patientgruppe og der var enighed om at ansvaret ikke skal pålægges den almene borger, men hvad kan Regionen gøre for bedre at informere borgerne om visiteret skadestue. I forbindelse med bygningen og omlægningen af FAM, tænkte vi at det vil være et godt tidspunkt at køre en informationskampagne vedrørende visiteret skadestue på Sygehus Vendsyssel i Region Vendsyssel. Vi mødte en nyuddannet sygeplejerske der er ansat i et vikariat, hun fortalte om de kompetencer man skal have i rygsækken for at arbejde i modtagelsen. Vores ideer og tiltag blev taget godt imod og vi gik fra mødet med en klar ide om hvordan vi ville gribe den videre proces an. Vi fik til slut aftalt møde med afdelingssygeplejersken den følgende mandag.


Mødet med afdelingssygeplejersken var også spændende og meget lærerigt. Vi talte med hende om kampagnen i Region Vendsyssel og hun mindes en lignende kampagne i Aalborg, da dennes skadestue blev visiteret, planen er nu at vi vil finde materiale herom. Afdelingssygeplejersken besvarede problemstillingen delvist, da hun sagde at ansvaret for selvhenvender patientgruppen er afdelingens.  Dette har dog ikke afsluttet vores arbejde med problemstillingen, da problemet stadig er eksisterende for sygeplejerskerne i afdelingen.


Vi har fået afklaret at der findes PRI dokumenter der henvender sig til uanmeldte patienter, men en mulighed kunne være at der skal konkretiseres PRI dokumenter til uanmeldte patienter med brystsmerter, da der i afdelingen, arbejder sygeplejersker med forskelligt erfaringsniveau, den lettere uerfarne sygeplejerske, indenfor arbejde i modtagelsen, ville måske nyde godt af at have en retningslinje at læne sig op ad.
Da vi benytter interviews af mennesker i praksis, føler vi en vis usikkerhed når vi skal dokumentere, og vi kan mærke at der er forskellige perspektiver der gør sig gældende i forhold til at arbejde med patienterne ”på gulvet” og på ledelsesniveau.
Dette har gjort at vi har brugt tid på at lave en opsamling, på hvilke dilemmaer der er opstået, set ud fra sygeplejerskens perspektiv og afdelingssygeplejersken perspektiv, samt har vi lavet en brainstorm over teori der kan være relevant at anvende.








Afventer


Vi venter på svar fra afdelingssygeplejersken, med hensyn til datoer hvor vi kan få lov til at følge det daglige arbejde på afdeling 402. Vi ser dette som vigtigt i forløbet med problemstillingen, at vi som gruppe kommer ind i modtagelsen og med egne øjne observerer hvad der sker når en patient ankommer til modtagelsen og hvordan de mange faggrupper som bioanalytikere, læger og sygeplejerskere arbejder sammen i et tværfaglig samarbejde.

Vi vil gerne se proceduren ved meldte patienter og har et lille håb om at møde en selvhenvender, så vi kan observere forskellen i proceduren, og evt. få en dialog med vedkommende om hvorfor episoden er endt med en selhendvendelse i modtagelsen. Ude i klinikken er det vigtigt af vi har fokus på struktur og ikke kommer til at fordybe os i behandling, som ikke har relevans for vores problemstilling.

Forberedelse:
- Aflare og opbygge viden om hvde der kan føre til brystsmerter.
- Vudering af hvor mange studerende vi skal tage afsted.
- Forberede hvordan der tages notater/dokomenter i løbet af opholdet på afdelingen. 



mandag den 16. september 2013

Møde med afdelingssygeplejerske

Vi har i dag haft møde med afdelingssygeplejersken på afdeling 402. Vi var alle tilstede til mødet og det blev optaget med memo. Der findes ingen dokumentation for hvor mange der selv henvender sig i skadestuen, der findes dog retningslinjer på PRI der klargør proceduren for borgere der selv henvender sig i skadestuen. Disse dokumenter kan ses under links, ude i højre side på bloggen. Derudover gjorder afdelingssygeplejersken det klart, at ansvaret for denne gruppe patienter, er afdelingens.
Efter mødet med afdelingssygeplejersken og sygeplejersken i modtagelsen, har vi fået en masse god viden, som vi nu vil arbejde videre med. Indlæg følger herefter.......