Sundhedspædagogik

Vi har valgt at beskrive sundhedspædagogiske kernebegreber, da det er en metode/tilgang til sundhedsfremmende arbejde. Vi har ikke, inden vi startede med at arbejde med problemstillingen valgt at arbejde med sundhedspædagogik, tilmed er timerne i kommunikation blevet aflyst så vi har ikke fået læst pensum. Da pensum så let blev skimmet, viste det sig som en metode / tilgang, som uddyber den proces vi er i gang med.

Sundhedspædagogik kan relateres til forebyggelse og sundhedsfremme, der anvendes fem kernebegreber som her vil uddybes og sættes i relation til vores problemstilling.

Sundhedspædagogik og pædagogisk forskning handler om metoder og metodeudvikling, blandt sundhedsprofessionelle er der ofte en opfattelse af, at pædagogik er en metode man anvender for at få folk til at ændre adfærd i en bestemt retning. Men pædagogik handler om forandring – om at gøre en forskel, på det plan: at den pågældende målgruppe kan involveres i at udvikle ideer, tage beslutninger og handle. I forhold til vores problemstilling, har vi interviewet både sygeplejersker, afdelingssygeplejerske, Falck behandlere og udsendt spørgeskemaer til almene borgere og hørt deres bud på hvordan dette problem opstår og hvordan det kan kommes til livs.  Pædagogisk forskning kan anvendes til hvilke forskellige pædagogiske tilgange der er effektive i forhold til det aktuelle sundhedsproblem. 

”Sammenfattende kan en sådan sundhedspædagogisk tilgang præsenteres ud fra følgende”

• Sundhedspædagogik handler om at skabe forandring og forbedring inden for det sundhedsmæssige område.

• Disse forandringer skabes via handlinger, hvori den pågældende målgruppe deltager aktivt og med egne visioner og forslag

• Målgruppens handlinger iværksættes på baggrund af deres handlekompetence

• Målgruppens handlekompetence udvikles og kvalificeres på baggrund af en dialog med en professionel

Vores ”brug” af disse fire punkter.

• Vi vil gerne skabe forandring i forhold til borgere der uanmeldt henvender sig i skadestuen/akutmodtagelsen, da vi gennem vores problemstilling er blevet gjort opmærksom på at det er et problem for de ansatte i skadestuen og akutmodtagelsen at behandle denne patientgruppe. De føler de mangler kliniske retningslinjer eller PRI dokumenter at handle ud fra, så patienterne får den optimale behandling så hurtigt som muligt og undgår så megen ventetid som muligt.

• Disse forandringer skabes ved at afdække hvad den almene borger ved om visiteret skadestue, samt informere borgerne om deres muligheder hvis de oplever alvorlig sygdom. Sygeplejerskerne og Falck behandleren kommer med konkrete ideer til hvad borgerne skal vide angående henvendelse via. Egen læge, vagtlæge eller 112.

• Vores handlekompetence er, at få så bred en indsigt om problemet som muligt. Vi har forsøgt at ramme en bred gruppe af mennesker, fra alle aldre og sociale lag til at besvare spørgeskemaer angående visiteret skadestue. Vi har interviewet og været i kontakt med mange sygeplejersker, da vi alle har været på besøg i modtagelsen. Alle i gruppen er dybt engagerede i opgaven, vi finder emnet og problemstillingen meget spændende. Vi tager udgangspunkt i inkrementel innovation, om end vi gerne vil udvikle vores eget produkt.

• Kontaktpersonen og lægen i klinisk praksis er vores ”professionelle”, efter samtale med dem fik vi konkretiseret vores opgave.

Kernebegreb 1: Det positive og brede sundhedsbegreb.

Sundhedsbegrebet bygger på verdenssundhedsorganisationen WHO´s definition af sundhed, beskrevet i 1940´erne: ”Sundhed er et fuldstændigt stadium af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svaghed”.

Sundhedspædagogik bør rette sig mod livsstil såvel som levevilkår, den dominerende ideologi inden for sundhedsområdet har gennem det meste af det 20. århundrede været præget af individualisme. En problematik indenfor sundhedsområdet er stigmatisering og at man skylder skylden på patienten for selv at blive syg. Det er, med sundhedspædagogiske øjne, en af nutidens store udfordringer inden for sundhedspædagogik, sundhedsfremme og forebyggelse, at bryde med denne problematiske ideologiske forestilling og i stedet udvikle nye tidssvarende strategier og pædagogiske tilgange.

En af de ting vi har fundet frem til er, at der ikke er en entydig definition på sygdom og kritisk sygdom, men rettere – Hvornår er man syg? Hvornår er man alvorlig syg? Hvornår går man i panik og henvender sig uanmeldt i skadestuen/akutmodtagelsen? Hvornår ringer man 112?

Vi vil gerne henvende os til den almene borger, men sundhed og sygdom opfattes individuelt! Hvad én synes er sund fornuft er for en anden vanvid – eks. ved hvornår ringer man 112, er en forvreden ankel nok? Nogle klarer sig selv (til fare for andre, vi fik et konkret eksempel ved besøget i akutmodtagelsen, om en patient der selv kørte 20 km med en blodprop i hjertet, da han ikke synes det helt virkede som nok at ringe 112 med de symptomer han havde), mens andre ringer 112 på grund af en forvreden ankel (også et konkret eksempel fra besøget ved Falck).

Der er en problematik ved vores problemstilling og det at fremstille et ”produkt” i form af pjecer og plakater om visiteret skadestue, vi har et bredt publikum der skal informeres, et publikum med hver deres opfattelse af hvad sygdom er. Vi har et publikum med en bred opfattelse af sundhedsvæsenet, nogle elsker det grundet gode oplevelser, andre foragter det på grund af dårlige oplevelser.  Endvidere så har både sygeplejersker, afdelingssygeplejerske, læge, Falck behandleren og de almene borgere, en klar ide om hvad en sådan pjece skal og ikke skal indeholde, desværre er de ikke enige så vores videre arbejde er ikke blevet mindre besværliggjort. 

Nogle borgere i Danmark, er af den opfattelse at vi har en velfærdsstat og betaler høj skat, derfor skal ambulancen holde der det øjeblik de kalder, andre er måske mere ydmyg over at leve i et velfærdssamfund med et sikkerhedsnet de sætter stor pris på, og nødigt vil udnytte. Folks syn på den danske velfærdsstat er styret af deres politiske overbevisning.

Vi håber på at kunne benytte pædagogiske begreber til at komme frem med et budskab, men vi er klar over at vi har en svær opgave foran os.

Kernebegreb 2: Handlekompetence

Der har været kritik af traditionelle adfærdsmodificerende og moraliserende tilgange, disse har også jævnligt givet svage eller manglende resultater. Handlekompetence er et alternativ da der med kritikken af de førnævnte, blev udviklet adskillige demokratiske og deltagerorienterede alternativer. Et andet alternativ er Empowerment, et begreb/en tilgang der jævnligt anvendes inden for sygeplejen. Empowerment bruges til at udvikle patientens viden, færdigheder, holdninger og den selvindsigt som er nødvendig for at patienten selv tager ansvaret for at gennemføre forandringer i sit liv. Empowerment er at sætte folk i stand til at handle selv og at opnå kontrol over eget liv.

Præcisering af begrebet handlekompetence:

• Indsigt: En bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed, herunder indsigt i forandringsstrategier.

• Engagement: Lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund.

• Visioner: Evne til at kunne gå ”bag om” og tænke kreativt og visionært.

• Handleerfaringer: Konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt forandrende i demokratiske processer og overveje, hvorledes barrierer overvindes.

• Kritisk sans: Evnen til at forholde sig kritisk, drage egne konklusioner og tage beslutninger.

Derudover kan der tilføjes en række færdigheder som selvtillid, samarbejdsevne og formuleringsevne.

Sådan ser vi vores handlekompetence:

• Hele denne proces bygger på vores handlekompetence. Vores evne til at opnå indsigt i problemstillingen og lave den fornødne forskning ved anvendelse af forskellige metoder, for at forstå problemet til fulde.

• Vores engagement viser sig både i forhold til selve problemstillingen som vi finder yderst relevant og interessant, men også i samarbejdet med hinanden og de andre faggrupper vi i arbejdet kommer i kontakt med.

• Vi har visioner for dette projekt og vi afklarer efter bedste evne og med den mængde tid vi har at gøre med, hvordan vi får det bedste og mest brugervenlige produkt ud af processen.

• Erfaringerne er få, men vi lærer mens vi udfører.

• En naturlig del af processen da vi er stødt på adskillige dilemmaer, endvidere så er vi en gruppe på fem individer og vi opfatter ting på fem forskellige måder. Arbejdet med dette projekt lærer os, tilsammen med den kritiske sans at argumentere for ”vores sag”, samtidig med at vi respekterer andre for deres opfattelser.

Kernebegreb 3: Handling

En handling kan defineres som:

• Målgruppen er selv involveret i at beslutte at iværksætte den pågældende handling

• ”det”, der sættes i gang, retter sig mod at skabe sundhedsmæssig forandring.

Os:

• Her er vores målgruppe både de ansatte i akutmodtagelsen som har opstillet denne problemstilling da det påvirker deres arbejde, men også den almene borger som ender som patient i akutmodtagelsen

• Det vi er ved at iværksætte er for at skabe sundhedsmæssig forandring, skabe et bedre arbejdsmiljø i akutmodtagelsen. Men ”det” henvender sig til de borgere der selv henvender sig i modtagelsen, enten fordi de bliver grebet af panik, eller fordi de ikke ved at skadestuen er visiteret.

Det er vigtigt, at handlingsperspektivet ikke blot opfattes og inddrages som afslutningen på et sundhedspædagogisk arbejde. Handlinger rummer nemlig – hvis de bearbejdes og perspektiveres i samarbejde med en professionel – vigtige læringspotentialer. Derfor er det afgørende, at en handlingsorienteret sundhedspædagogik arbejder med målgruppens egne handlinger som integrerede elementer i den pædagogiske proces, således at deltagerne får mulighed for at reflektere over de konkrete resultater (eller mangel på samme), der udspringer på baggrund af handlingerne.

Kernebegreb 4: Deltagelse

Deltagelse henvender sig til det at have målgruppen med i processen, nogle af de betegnelser der anvendes er tilknytning og involvering. Som tidligere beskrevet, så har vi indsamlet tanker og ideer og opfattelser fra både sygeplejersker, læger, Falck behandler og almene borger om hvordan de forholder sig til problemstillingen. Samt har vi forhørt os om hvad en informationspjece vedrørende visiteret skadestue, skal indeholde for at de finder den brugbar.

Kernebegreb 5. Viden

En måde at sige det på:

Målgrupper skal erhverve sig viden og indsigt, der har betydning for, at de kan gribe forandrende ind i deres liv og i deres omverden.

Vi forsøger at formidle viden omkring visiteret skadestue til vores målgruppe – den almene borger.

Jensen, T K. & Johnsen, T J. 2000, Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. udgave. Århus, Forlaget Philosophia, s.124- 150

Jensen, B.B, Sundhedspædagogiske kernebegreber. I F. Kamper – Jørgen-sen, G. Almind, & B. B. Jensen, red. 2009. Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s.220 – 238

Jacobsen, M. H & Kristiansen, S 2002.Erving Goffman. København; Hans Reitzels Forlag s.88 – 116, 132-143.