Patientforløb og kvalitetsudvikling

Efter besøget på afdeling 402 og arbejdet med spørgeskemaerne, er det blevet endnu mere klart for os at det er stor forskel på hvor og hvordan en patient får sit første møde med sundhedsvæsnet. Denne første relation har måske mere betydning for hele patientforløbet.

Et patientforløb vurderes ubetinget ud fra patientens synspunkt. Ud fra de besvarelser der er kommet ud af vores spørgeskemaundersøgelse, kan det ses at flere af dem der tidligere har været selvhenvendere, har oplevet forvirring blandt personalet samt har ventetid stor betydning for hvordan de sidenhen ser tilbage på mødet med sygehusvæsenet.

Kvalitet defineres som de samlede egenskaber ved et produkt eller en ydelse, som gør produktet eller ydelsen i stand til at opfylde brugerens behov. I sundhedsvæsenet omhandler kvalitet således opfyldelse af patienternes og andre brugeres sundhedsrelaterede behov indenfor de givne rammer. Kvalitetsudvikling defineres som de aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser indenfor rammerne af den etablerede viden. I forbindelse med kvalitetsudvikling skal kvaliteten være mål- og evaluerbar og beskrevet med data (valide og reproducerbare, kvalitative eller kvantitative), således at kvaliteten kan beskrives. Dette gælder både den kvalitet, der ønskes, og den kvalitet ydelserne faktisk har. Dette forudsætter, at kvaliteten er defineret fx i form af kvalitetsmål (kriterier og standarder) og indikatorer.[1] 

For en selvhenvender kan forløbet for nogle have en mere kaotisk start en ønsket. Dette kan ske da personalet ikke er forberedt på at modtage den pågældende patient. Modsat er det større sikring af en god relation mellem personalet og patienten allerede ved første møde.1

Eksempel fra besøg på afdelingen: selvhenvenderen der nåede at komme ind i selve modtagelsen, før personalet vidste besked om hendes ankomst, kom til at stå og vente uden at nogle registrerede hende, da hun så blev betragtet som patient skulle personalet først til at finde procedure frem om den forstående behandling, og den nye sygeplejerske blev af mere erfarent personale sat ind i hvordan behandlingen skulle forløbe. Hvis patienten havde været meldt ville dette forarbejde kunne ske uden for patientens tilstedeværelse og patienten ville måske kunne have oplevet et mere glidende og organiseret patientforløb. Måske ville en proces som den nævnte, også kunne påvirke patientens tillid og tiltro til personalets arbejde og faglige kundskaber.

Organisatorisk kvalitetsudvikling1 sker ved et tværfagligt samarbejde som skal sikre kvalitet i hele patientforløbet. Et patientforløb er oftest meget tværfagligt da der er mange faggrupper i spil. Eksempelvis hvis en patient ringer 112, starter patientforløbet når patienten taler med en sygeplejerske i telefonen, derefter bliver patienten overdraget til Falck behandlerne og videre til personalet på sygehuset. For at sikre et forblivende højt fagligt niveau i sundhedsvæsnet er det vigtigt at der løbende sker en organisatorisk kvalitets udvikling.      

---

[1] Mainz, J. et al. red., 2011. Kvalitetsudvikling i praksis. Kbh., Munksgaard Danmark, s. 20- 28 og s. 35 – 50