Patientperspektiv

Noget af det vi finder interessant, er dem som selvhenvender sig i akutmodtagelsen, deres perspektiv og oplevelse af situationen. Vores kontakt person i akutmodtagelsen samt Falck behandleren som vi har interviewet, brugte begrebet ”patienterne går simpelthen i panik”. Eftersom der ikke findes statistikker over hvor mange der selv henvender sig, og da vi ikke har været i dialog med patienter der har selvhenvendt sig, har vi fået interesse i at studere patientperspektiv, patientologi og det at være akut kritisk syg.

Det er vigtigt at være opmærksom på patientens perspektiv, det kan være et forstyrrende element at patienter dukker uanmeldt op i akutmodtagelsen, hvor sygeplejerskerne som oftest har meget travlt og til tider er underbemandet. Men patientens perspektiv kan give indsigt i den enkeltes specifikke oplevelse, symptom relateret, men også hvad der har fået patienten til at henvende sig uanmeldt. Hvis der indsamles data af andre selvhenvenderes grundlag for uanmeldt henvendelse, kan man indsamle viden om denne patientgruppe.[1] Denne dataindsamling kan være med til at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet i afdelingen. Kvalitet defineres af WHO som ”flere elementer, som tilsammen udtrykker den samlede kvalitet i sundhedsvæsenet”.

·       Høj Professionel kvalitet

·       Høj patienttilfredshed

·       Helhed i patientforløb

·       Minimal patientrisiko

·       Effektiv ressourceudnyttelse.[2]

Det er vigtigt at sygplejersken arbejder ud fra det humanistiske menneskesyn og forsøger efter bedste evne, at forstå patienten, og hjælpe patienten til at håndtere situationen.[3] Det humanistiske menneskesyn er af det livssyn, at menneskets værdi ligger i dets menneskelighed. Værdi skal forstås som værdighed. Værdigheden er umistelig og ubetinget, hvilket betyder, at den ikke varierer ud fra alder, køn, hudfarve, social status el. lign. Er man handicappet, psykisk syg eller på anden måde afviger fra, hvad der anses for normalt, så er hvert enkelt menneske uvurderligt og dermed livet værdigt.[4] Ud fra det humanistiske menneskesyn skal mennesket ses som en helhed, krop og sjæl er forbundet, individet er unikt og mennesket skal forstås ud fra den enkeltes situation[5].

Pludseligt opståede eller længerevarende brystsmerter fører oftest angst med sig[6]. Hvis man søger på ordet angst i Gyldendal – Den store Danske ordbog, defineres angst: som en fællesbetegnelse for en række psykiske tilstande, hvis nærmere afgrænsning og fortolkning er omstridt. Men, der skelnes som regel mellem normal angst og sygelig angst.

Angst er identisk med frygt.

Angst er et alment menneskeligt fænomen, der kan karakteriseres ved fire komponenter:
1) en følelsesmæssig ubehagelig oplevelse, 2) særlige fysiologiske reaktioner: hjertebanken, svimmelhed, åndenød og rysten, 3) ændringer i tænkningens indhold til primært at omhandle fare, 4) bestemte former for adfærd såsom stivnen, flugt, kamp eller tryghedssøgen.

Angst kan udløses pludseligt og med voldsom styrke og betegnes da som panik.

Hvis man søger på ordet panik i Gyldendal – Den store Danske ordbog, har panik betydningen: Pludselig opstået frygt der typisk medfører at man mister sin dømmekraft og enten handlingslammes eller handler uoverlagt.[7]

Med definitionerne på angst, frygt og panik i tankerne, kan man forstå at mennesker handler når de eller pårørende oplever brystsmerter! Hjertet har en symbolsk betydning for mange mennesker, mange forbinder følelser til hjertet. Denne symbolske værdi, gør at mennesker med brystsmerter eller kredsløbsproblemer, oplever deres symptomer/problemer som mere livstruende og angstskabende end andre sygdomme.

Det er af stor betydning at sygeplejersken er meget reflekterende, når hun arbejder med mennesker der oplever akut kritisk sygdom. Nogle af de patienter der selvhenvender sig i akutmodtagelsen med brystsmerter, kan som eksempel: være mennesker der lever en sund livsstil men pludselig bliver ramt af akut myokardie infarkt. Mennesket befinder sig meget hurtigt og dramatisk i en livs situation fuld af stress, angst og bekymring. Det er meget vigtigt at lave en god dataindsamling og skabe en god relation til patienten, så der skabes tryghed og tillid[8]. 

---

[1]  Jensen. U. J. Patientperspektivet i en sundhedspraksis under forandring. Patientperspektivet. Red. Martinsen B. Norlyk A. Dreyer P. Munksgaard. DK 2013

[2] Kvalitetsudvikling i praksis. Red. Mainz. J. Bartels. P. Bek. T. Pedersen. K. M. Krøll. V. Rhode. P. Munksgaard. Dk.

[3] Graubæk. A. Hall. E. O.C. Teorier om at være syg. Patientologi. Red. Graubæk. A. Gyldendal. DK 2010

[4] Birkler. J. Etik i sundhedsvæsenet. Kbh. Munksgaard DK. 2006

[5] Benner. P. Wrubel. J. Omsorgens betydning i sygepleje. Munksgaard DK. 2006

[6] Skott. M. L. Liljegren. A. J. Kredsløb. Basisbog i sygepleje. Red. Suhr. L. Winther. B. Munksgaard DK. 2011

[7] http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/angst?highlight=angst http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/p-pd/panik?highlight=panik

[8] Moesmand A. Kjøllesdal. A. Å være akutt kritisk syk. Gyldendal NO. 2004