Forening af gamle og nye tanker, retninger og ideer.

Vores brainstorm og handleplan fra den 4/9 2013 har vi læst igennem igen, for at vurdere om vi har ændret retning fra vores originale ideer og tanker.

Vi starter med punktet foroven, læger, og går derefter højre rundt.

Læger, speciallæger og akutlæger: Er ikke et punkt vi har arbejdet videre med, da det ikke har stor relevans for vores problemstilling. Det vi har bemærket, er det tætte samarbejde mellem læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.

Skadestue, politisk grundlag og økonomisk grundlag: Vi har fået viden omkring den daglige rutine i skadestuen/akutmodtagelsen via observationer og samtaler med personale.  Via observationer har vi afklaret forskellen mellem meldte og uanmeldte patienter i modtagelsen. Det politiske og økonomiske grundlag har vi ikke arbejdet videre med, det etiske dilemma og forskellige perspektiver på problemstillingen var for os mere interessant at arbejde med.

Sammenligning af akutmodtagelser på landsplan, og hvor der er åbne skadestuer: Vi har valgt at have fokus på Sygehus Vendsyssel da det er her problemstillingen er blevet fremstillet. Vi synes stadig det er spændende emner, men vi har et tidsperspektiv i forhold til vores arbejde.

Etik: Vi har oplevet etiske dilemmaer, og vi har anvendt etik i vores arbejde med interview af mennesker på deres arbejdsplads, vi har også arbejdet med etik i forhold til samarbejdet i gruppen

Problemstillingen: De spørgsmål vi havde vedrørende problemstillingen, fik vi besvaret ved mødet med kontaktpersonen i klinikken.

Hvad koster det samfundet med henholdsvis åben eller visiteret skadestue: vi har ikke fundet det relevant i forhold til vores problemstilling.

Patientforløb: Vi arbejder på nuværende tidspunkt med patientforløb i forhold til vores patientgruppe.

Patienter, Angst, utryghed og statistik over aldersgruppe: Vi har fokus på patientperspektiv, stadig med fokus på angst og utryghed og panik. Der findes ingen statistik over selvhenvendere.

Statistikker: Der findes ingen statistikker.

Samfund, politik, er blevet kædet ind i anden research så emnerne bliver belyst, dog ikke som selvstændigt emne. 

Velfærdsstat: Har vi haft fokus på, da den danske velfærdsstat har stor betydning for skadestue, patientforløb og for sygehus Vendsyssel.

Hvis ansvar er problemstillingen: Vi har fundet en der er klar til at tage det fulde ansvar for denne patientgruppe, er uddybet i andet indlæg.

Generelle konsekvenser: Er for personale og patienter blevet afklaret via interview med sygeplejersker. 

Generelle konsekvenser samfund: Da der ikke findes statistikker over hvor mange der selvhenvender sig i skadestuen, har det været yderst problematisk at finde samfundsrelaterede konsekvenser. Læger, sygeplejersker og Falck behandler har antagelser, men vi har ikke noget konkret. Her spiller tidsperspektivet igen ind.

Brystsmerter: Vi har fået afklaret mange symptomer/årsager til brystsmerter

Kontakter: I vores tidligere handleplan har vi ønsket at tage kontakt til Sundhedshuset i Hjørring, Kommunen og regionen. Men da vi desværre har været tidsbegrænset, har der været andre ting der har været mere relevant for at belyse vores problemstilling. Dog afviser vi ikke at disse kontakter kunne have været relevant for vores problemstilling, idet de kunne have bidraget med noget økonomisk viden, tiltag indenfor informering til almenborger om akutmodtagelsen samt deres syn på problemstilling.

I forbindelse med ønsket kontakt til ledelsen i FAM, har vi fundet ud af, at der ikke længere er noget der hedder FAM, men at det i stedet hedder AM, akut modtagelsen. Og vi har derfor været i kontakt med afdelingssygeplejersken herfra.  

Emner der var ikke var på vores brainstorm fra den 4/9, men som vi har valgt at fordybe os i:

• Sundhedsjura, spændende emne der har betydning for alle faggrupper og patienter.
• Det tværfaglige samarbejde vi har set på afdelingen med sygeplejersker, læger, laboranter og Falck.
• Vi arbejder stadig med referater af mødet med afdelingssygeplejerske og kontaktpersonen i akutmodtagelsen.
• Processen vi arbejder med, sundhedspædagogik og andre metoder vi anvender.
• Rolleteori, vi har oplevet forskellige perspektiver på problemstillingen og det har gjort rolleteori interessant.
• Vi har fokus på ledelsesstruktur.
• Vi har haft et stort arbejde med spørgeskemaer til almene borgere omkring visiteret skadestue
• Vi tænker meget eksamen og slutprodukt

Arbejdsmetode d. 27/9 2013

I dag har vi ”næsten” hele gruppen været samlet.. Line er tilbage fra landsholdet, dog er Vibeke blevet ramt af sygdom. Men teknologien kan mange spændende ting.

Vi startede morgen med at få opsamlet og snakket om hvor langt vi hver især er noget med vores arbejde, og hvad planen skulle være. Vibeke var med via skype, så vi alle kunne være med i dialogen.

Ud fra sidste vejledningsmøde og vores standpunkt har vi fået lavet en ny brainstrom. Vi er gået ud fra den gamle brainstorm, hvor vi nu har uddybet hvad vi har nået og hvad der er valgt fra. Denne vil blive renskrevet og vil komme op senere.

Under ”mødet” på skype, blev vi enige om at arbejder videre hver for sig i dag, da vi på den måde kan fordybe os i den udvalgte litteratur.

Vibeke sidder og arbejder fortsat med sundhedspædagogiske begreber samt patientperspektiver, idet at Vibeke synes dette område er interessant og emnet ligger i forlængelse af hendes forrige arbejdsområde. Oanh fordyber sig i rolleteori og ledelsesstruktur, set i forhold til de diverse interviews vi har foretaget. Dette har Oanh taget sig af, da hun har bearbejdet interviews. Lindi fordyber sig i Steine Kvales interviewteori, da vi har anvendt denne metode til at opstille spørgsmål og bearbejdelse til interviews, og brugt den til vores arbejdsproces. Lindi og Oanh har derfor aftalt at sidde sammen, så de kan arbejde tæt sammen. Nanna arbejder forsat videre med patientforløb, da arbejdet med spørgeskemaerne har lagt op til at fordybe sig i hvad et patientforløb kan være og indeholder. Line har valgt at fordybe sig i chancepilot i forhold til innovationsslangen. Her under vil hun belyse vores arbejdsproces og konkretisere vores anvendte metoder, hvor der vil medfølge begrundelse på hvorfor vi har valgt netop disse metoder til udarbejdelse af problemstilling.

I løbet af dagen har vi aftalt tidpunkter på hvornår vi mødes over facebook chatten, så vi kan lave en opsamling og høre hvordan det går ved hinanden. Og ellers kan vi ALTID kontakte hinanden og derved støtte og hjælpe hinanden, hvis der skulle opstå problemer.

Velfærdstaten og Sundhedsjura

Det godt at bo i Danmark, alle borgeren i det ganske land, uanset hvilken tro, farve, arbejdsklasse, levestandart man har, er man sikret og har ret til lægebehandling, dette betales via skatter. Vi hæfter alle solidarisk for velfærdsstaten en omfordeling af ressourcer/goder[1], så alle er lige og har krav på den samme lægebehandling. Det betyder at, hvis man er på overførsel indkomst eller man er direktør i dit eget firma med en million i banken er lægebehandling på offentlige sygehuse ens. Det kan godt være at direktøren måske køber sig en ekstra forsikring så han/hun kan benytte private sygehuse og får måske hurtigere behandling og enestue. Men behandlingen af sygdom er den samme dvs. kvaliteten er ens. Lægerne er lige dygtige og kompetente, plejen er lige så kvalitets sikret som på de offentlige sygehuse. Der er lige store krav om at sundhedspersonalet har sin autorisation formålet hermed er at styrke patientsikkerheden og at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenet.[2] Når man ser på problemstilling fra akut modtagelsen på sygehus Vendsyssel Hjørring er det er jo ikke et spørgsmål om, hvem der skal betale for plejen af patienterne, men hvem der har ansvaret, for de selvhenvender der kommer uden om læge, vagtlæge eller ringer 112.

Hvis vi i Danmark havde sammen velfærdsstat som i f.eks. USA, som har en Residual velfærdsmodel (liberal model) skulle man formodentlig stå med en forsikrings blanket fra arbejdsgiver eller betalt til en privat forsikring for, at få behandling på sygehuset. Dog finansieres noget sundheds arbejde via velgørenhed, private og frivillige organisationer.[3] dette er en forståelse der er opnået gennem oplæg og litteratur, fra undervisning i Velfærdsstaten.

Vi er bevidste med, at der findes en tredje model den Industrielle præsentations- velfærdsmodel (konservative model), som kendetegner den tyske model, men vi har valgt at have fokus på de andre 2.Vi har taget udgangs punkt i den danske model institutionel/ universel. Omfordelings velfærdsmodel (socialdemokratiske model) og sammenlignet med den amerikanske model.

I forhold til problemstillingen er det vigtig at havde fokus på sundheds jura som bla. Sundhed personalets tavshedspligt og patientens selvbestemmelses ret. Når der kommer en selvhenvender eller en visiteret patient i modtagelsen skal der indhentes samtykke fra patienten om evt. pårørende må kontaktes, er patienten ikke fyldt 15 år har patienten ikke selvbestemmelses ret over, om forældrene må kontaktes.

Værdi springsreglen: Hvis patienten ikke ønsker at pårørende får besked om indlæggelse kan der efter sundhedsloven paragraf 43,stk.2,nr 2 videregives, uden patientens samtykke, når videregivelsen til f.eks pårørende, myndigheder som berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til patienten.

Tavshedspligten har til formål at patienterne trygt, skal kunne henvende sig til sundheds personale for, at få hjælp uden frygt for at de oplysninger sundhedspersonalet bliver fortalt bliver misbrugt, dette er en måde at sikre tillidsforholdet mellem patient og sundheds personale[4].

Hvis der ikke var tavshedspligt for sundheds personalet kunne det ske på bekostning af menneskeliv, da måske mange ville undgå at gå til lægen i frygt for at blive udstillet.

---

[1] Slides fra oplæg samfund og velfærdsstaten.

[2] Kristensen, K., 2011. Sundhedsjura. 4.udgave. Kbh.: Gads Forlag.  

[3] Slides fra oplæg samfund og velfærdsstaten.

[4] Kristensen, K., 2011. Sundhedsjura. 4.udgave. Kbh.: Gads Forlag.