fredag den 13. september 2013

Back to first stage!!!

Vi har taget kontakt til Falck og skal mødes med dem i næste uge. Vi vil gerne tale med dem om starten af et patientforløb med patienter med brystsmerter. Vi vil gerne høre om hele processen; fra der bliver ringet til Falck -  til hvad der sker i ambulancen -  til melding til skadestuen -  til overlevering af patienten i akutmodtagelsen.

Vi har til i dag, hver især, repeteret changepilot og vi må desværre konkludere at vi har været lidt løsnings / mål orienteret. Vi er bravt tilbage i research fasen.

http://www.changepilot.dk/fileadmin/changepilot/foto/PDFs/Artikel_BrugerdrevetInnovation_juli09.pdf


Gruppens strabadser

Vi har haft det lidt svært i gruppen, i forhold til forskellige ønsker om bloggens udseende og indhold. Alle synes det er en meget svær og til tider frustrerende proces, vi har svært ved at regne ud hvordan "produktet" ender med at se ud. Det giver lille gnidninger gruppemedlemmerne imellem, vi er alle stærke personligheder der har klare holdninger og ideer. Vi har i dag haft en god dialog!! Vi er blevet enige om at give plads til hinanden, hinandens holdninger og hinandens opfattelse af ting/teorier. Vi har haft en tendens til at afbryde hinanden en gang imellem, men er nu blevet enige om at række hånden op så alle kan få talt færdig. Personligt har vi det alle godt sammen! Processen er blot svær.

torsdag den 12. september 2013

Efter besøg på afdeling 402

Mødet med vores kontaktperson i akutmodtagelsen, afd. 402, fik konkretiseret vores problemstilling. Vi valgte at bruge den kvalitative metode for at få en bred indsigt i problemstillingen samt arbejdsfordelingen i forhold til patienter med brystsmerter. Vi var alle tilstedeværende under interviewet og vi optog samtalen på memo. Vi lærte at det er et generelt problem og at det jævnligt sker, at patienter møder uanmeldt op i modtagelsen. Det der danner størst ramme omkring problemet er nyansatte sygeplejersker, samt nyuddannede ansatte sygeplejersker. Der mangler relevante retningslinjer i afdelingen om, hvad de skal foretage sig når hjertesyge patienter og patienter med brystsmerter møder uanmeldt op. Klare retningslinjer ved eksempelvis: Uanmeldt patient, OBS AMI, vil forenkle proceduren i modtagelsen. De oplever at det er alle mennesker i alle aldre og fra alle sociale grupper. Der kan rammes af panik hvis de eller deres pårørende oplever smerter og derved henvender sig i modtagelsen. Vi er nysgerrige efter at vide hvad borgere i Region Nordjylland ved om visiteret skadestue. Vi vil tage kontakt til Falck og høre om deres oplevelser og erfaringer. Vi arbejder stadig på hvis ansvar det er når der møder uanmeldte patienter op i modtagelsen. Vi ser det som eventuelt løsningsforslag (uden at det er borgernes ansvar) at formidle budskabet om visiteret skadestue til borgerne i Region Nordjylland, da det ville kunne reducere antallet af patienter der møder uanmeldt op.
Vi har fået afklaret at der ikke længere er noget der hedder Fælles Akut Modtagelsen ved sygehus Vendsyssel, der er skadestue og modtagelse der sammen hedder afdeling 402 og et sengeafsnit afdeling 404.

Vi har påbegyndt udarbejdelse af spørgeskema til borgere vedrørende deres kendskab til visiteret/uvisiteret skadestue. Vi finder litteratur omkring brystsmerter. Vi vil tage kontakt til Falck.  Vi skal til møde med afdelingssygeplejersken fra afdeling 402 mandag formiddag, og skal udarbejde spørgsmål til hende. Vi har fået lov til at følge sygeplejerskernes arbejde i modtagelsen, dette skal yderligere planlægges mandag.

tirsdag den 10. september 2013

Opsamling


Vi har fået tilbagemelding fra vores kontaktpersoner fra klinisk praksis, vi har møde med dem onsdag den 11/9 kl. 11. Vi har forberedt en del spørgsmål, som vi ser frem til at få besvaret, da vi på nuværende tidspunkt har svært ved at finde ud af hvordan vi griber problemstillingen an. Vi har haft fokus på FAM (fælles akut modtagelsen), da vi ud fra FAM rapporten har forstået at akut modtagelsen findes i FAM. Tilbagemelding fra kontaktperson antyder dog at hun ikke som sådan har relation til FAM.
Vi har taget kontakt til hjerteforeningen der opfordrede os til at læse litteraturen på deres hjemmeside, da de ikke kan henvise os til eventuelle relevante hjertepatienter.