Sidste indlæg - punktum.

Det er i dag blevet tid til at afslutte arbejdet med bloggen, og det her er derfor vores sidste indlæg. Indlægget her vil fortælle lidt om hvad vores fremtidige planer er samt kort om bearbejdelsen af problemstillingen.

I bearbejdelse af problemstillingen, har vi været omkring mange emner og har haft mange dialoger. Vi har arbejdet i de forskellige faser af innovationsslangen, og fået meget viden ud af dette. Fra start startede vi et helt andet sted, end hvor vi står lige nu. Det har været en ”åben” proces, hvor vi har været påvirket af mange indtryk og meninger, som har gjort det til en foranderlig proces.

I det næste stykke tid, indtil eksamen, vil vi forbedrede os på det mundtlige oplæg. Og vi har allerede nu gjort os nogle tanker omkring, hvad vores fremlæggelse skal indeholde. Vi har overvejet at komme ind omkring noget om velfærdsstaten og sundhedsjura, noget omkring etik i sundhedsvæsnet, der vil komme noget omkring tværfaglighed, der vil være noget omkring patientforløb og kvalitetssikring samt vil der være noget omkring vores løsningsforslag evt. et udkast på produktet.

Udover at have styr på oplægget, skal baggrundsviden også være i orden. Derfor skal der i den næste periode også læses en del, hvilket vil foregå på den måde, at vi læser hjemme hver især, men har nogle dage sammen, hvor vi høre hinanden i pensummet. Dette føler vi alle i gruppen er den bedste måde, at forbedrede os på.

Sideløbende med læsning til eksamen samt udarbejdelse af oplægget, skal vi også have videreudviklet vores løsningsforslag og evt. en prototype inden eksamen.

Alt i alt mangler der stadig meget arbejde inden eksamen, og vi ser frem til den næste periode.

Hvad er kvalitet? – set i forhold til PRI dokumenter.

Forskning defineres som videnskabeligt arbejde, der har til formål at producere ny viden, at udvikle nye produkter eller processer, eller at forbedre et produkt eller en proces der i forvejen er iværksat for at forbedre og sikre kvaliteten i et behandlingsforløb. Herunder kan nævnes PRI dokumenter, og kliniske retningslinjer, som sygeplejersken typisk vil arbejde ud fra. Dette er sygeplejersken værktøj.

•       Klinisk retningslinje -  systematisk udarbejdede udsagn, som kan bruges af klinikere, fagpersoner og patienter, når der skal træffes beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Er nogle helt klare kriterier der skal være opfyldt ved udarbejdelsen, ligesom det gøres af eksperter på området, så selvom instruks, vejleding mm bruges synonymt er kravet ikke det samme. Formålet med en klinisk retningslinje er at opstille klare anbefalinger med den bestemte hensigt at påvirke behandlerens indsats og handlinger samt at understøtte en evidensbaseret indsats og ensartet kvalitet på tvært af landet. (Center for kliniske retningslinjer).

•       PRI dokumenter – er mere ”lokalt” baseret. – er ikke lige så kompliceret at udarbejde som kliniskretningslinjer. For at få udarbejdet et PRI dokumenter, henvender man sig til afdelingens ledelse, om ønske af nyt PRI dokument. Dette tages op i PRI dokument gruppen, som består af en række fagfolk. I gruppen vil der blive tage stilling til om ønsket kan tilgodeses, hvorefter der vil blive ydet en indsats og udarbejdelsesproces i gang sættes. Dette kan gøres ved hjælp af kvalitetscirklen.

•       Sundhedsfaglig kvalitet - forebyggelse, behandling, pleje, rehabilitering, og kommunikation om sundhed og sygdom, som foretages af sygeplejersker, læger, fys., ergo og omfatter kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser de udøver mhp. At påvirke patientent helbredstilstand. Udvikling af sundhedsfaglige ydelser kan både være monofaglige og tværfaglige. Fx – klinisk retningslinje med KOL, udarbejdet af forskellige faggrupper, fx diætister, sygeplejersker, læger.

Plan: Sygeplejersken henvender sig til afdelingslederen.

Do: PRI gruppen. – Som består af en række fagpersoner.

Study: I klinisk praksis.

Act.: Sygeplejerskerne i klinisk praksis handler efter PRI dokument, og vurdere om disse er anvendelige i praksis.

Den danske kvalitetsmodel. 

·       Er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet.

·       Skal sikre:
- sikre løbende udvikling af kvaliteten i alle offentligt finansierede sundhedsydelser
- skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb
- forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet

Patientforløb og kvalitetsudvikling

Efter besøget på afdeling 402 og arbejdet med spørgeskemaerne, er det blevet endnu mere klart for os at det er stor forskel på hvor og hvordan en patient får sit første møde med sundhedsvæsnet. Denne første relation har måske mere betydning for hele patientforløbet.

Et patientforløb vurderes ubetinget ud fra patientens synspunkt. Ud fra de besvarelser der er kommet ud af vores spørgeskemaundersøgelse, kan det ses at flere af dem der tidligere har været selvhenvendere, har oplevet forvirring blandt personalet samt har ventetid stor betydning for hvordan de sidenhen ser tilbage på mødet med sygehusvæsenet.

Kvalitet defineres som de samlede egenskaber ved et produkt eller en ydelse, som gør produktet eller ydelsen i stand til at opfylde brugerens behov. I sundhedsvæsenet omhandler kvalitet således opfyldelse af patienternes og andre brugeres sundhedsrelaterede behov indenfor de givne rammer. Kvalitetsudvikling defineres som de aktiviteter og metoder, der har til formål systematisk og målrettet at fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser indenfor rammerne af den etablerede viden. I forbindelse med kvalitetsudvikling skal kvaliteten være mål- og evaluerbar og beskrevet med data (valide og reproducerbare, kvalitative eller kvantitative), således at kvaliteten kan beskrives. Dette gælder både den kvalitet, der ønskes, og den kvalitet ydelserne faktisk har. Dette forudsætter, at kvaliteten er defineret fx i form af kvalitetsmål (kriterier og standarder) og indikatorer.[1] 

For en selvhenvender kan forløbet for nogle have en mere kaotisk start en ønsket. Dette kan ske da personalet ikke er forberedt på at modtage den pågældende patient. Modsat er det større sikring af en god relation mellem personalet og patienten allerede ved første møde.1

Eksempel fra besøg på afdelingen: selvhenvenderen der nåede at komme ind i selve modtagelsen, før personalet vidste besked om hendes ankomst, kom til at stå og vente uden at nogle registrerede hende, da hun så blev betragtet som patient skulle personalet først til at finde procedure frem om den forstående behandling, og den nye sygeplejerske blev af mere erfarent personale sat ind i hvordan behandlingen skulle forløbe. Hvis patienten havde været meldt ville dette forarbejde kunne ske uden for patientens tilstedeværelse og patienten ville måske kunne have oplevet et mere glidende og organiseret patientforløb. Måske ville en proces som den nævnte, også kunne påvirke patientens tillid og tiltro til personalets arbejde og faglige kundskaber.

Organisatorisk kvalitetsudvikling1 sker ved et tværfagligt samarbejde som skal sikre kvalitet i hele patientforløbet. Et patientforløb er oftest meget tværfagligt da der er mange faggrupper i spil. Eksempelvis hvis en patient ringer 112, starter patientforløbet når patienten taler med en sygeplejerske i telefonen, derefter bliver patienten overdraget til Falck behandlerne og videre til personalet på sygehuset. For at sikre et forblivende højt fagligt niveau i sundhedsvæsnet er det vigtigt at der løbende sker en organisatorisk kvalitets udvikling.      

---

[1] Mainz, J. et al. red., 2011. Kvalitetsudvikling i praksis. Kbh., Munksgaard Danmark, s. 20- 28 og s. 35 – 50

Patientperspektiv

Noget af det vi finder interessant, er dem som selvhenvender sig i akutmodtagelsen, deres perspektiv og oplevelse af situationen. Vores kontakt person i akutmodtagelsen samt Falck behandleren som vi har interviewet, brugte begrebet ”patienterne går simpelthen i panik”. Eftersom der ikke findes statistikker over hvor mange der selv henvender sig, og da vi ikke har været i dialog med patienter der har selvhenvendt sig, har vi fået interesse i at studere patientperspektiv, patientologi og det at være akut kritisk syg.

Det er vigtigt at være opmærksom på patientens perspektiv, det kan være et forstyrrende element at patienter dukker uanmeldt op i akutmodtagelsen, hvor sygeplejerskerne som oftest har meget travlt og til tider er underbemandet. Men patientens perspektiv kan give indsigt i den enkeltes specifikke oplevelse, symptom relateret, men også hvad der har fået patienten til at henvende sig uanmeldt. Hvis der indsamles data af andre selvhenvenderes grundlag for uanmeldt henvendelse, kan man indsamle viden om denne patientgruppe.[1] Denne dataindsamling kan være med til at udvikle den sundhedsfaglige kvalitet i afdelingen. Kvalitet defineres af WHO som ”flere elementer, som tilsammen udtrykker den samlede kvalitet i sundhedsvæsenet”.

·       Høj Professionel kvalitet

·       Høj patienttilfredshed

·       Helhed i patientforløb

·       Minimal patientrisiko

·       Effektiv ressourceudnyttelse.[2]

Det er vigtigt at sygplejersken arbejder ud fra det humanistiske menneskesyn og forsøger efter bedste evne, at forstå patienten, og hjælpe patienten til at håndtere situationen.[3] Det humanistiske menneskesyn er af det livssyn, at menneskets værdi ligger i dets menneskelighed. Værdi skal forstås som værdighed. Værdigheden er umistelig og ubetinget, hvilket betyder, at den ikke varierer ud fra alder, køn, hudfarve, social status el. lign. Er man handicappet, psykisk syg eller på anden måde afviger fra, hvad der anses for normalt, så er hvert enkelt menneske uvurderligt og dermed livet værdigt.[4] Ud fra det humanistiske menneskesyn skal mennesket ses som en helhed, krop og sjæl er forbundet, individet er unikt og mennesket skal forstås ud fra den enkeltes situation[5].

Pludseligt opståede eller længerevarende brystsmerter fører oftest angst med sig[6]. Hvis man søger på ordet angst i Gyldendal – Den store Danske ordbog, defineres angst: som en fællesbetegnelse for en række psykiske tilstande, hvis nærmere afgrænsning og fortolkning er omstridt. Men, der skelnes som regel mellem normal angst og sygelig angst.

Angst er identisk med frygt.

Angst er et alment menneskeligt fænomen, der kan karakteriseres ved fire komponenter:
1) en følelsesmæssig ubehagelig oplevelse, 2) særlige fysiologiske reaktioner: hjertebanken, svimmelhed, åndenød og rysten, 3) ændringer i tænkningens indhold til primært at omhandle fare, 4) bestemte former for adfærd såsom stivnen, flugt, kamp eller tryghedssøgen.

Angst kan udløses pludseligt og med voldsom styrke og betegnes da som panik.

Hvis man søger på ordet panik i Gyldendal – Den store Danske ordbog, har panik betydningen: Pludselig opstået frygt der typisk medfører at man mister sin dømmekraft og enten handlingslammes eller handler uoverlagt.[7]

Med definitionerne på angst, frygt og panik i tankerne, kan man forstå at mennesker handler når de eller pårørende oplever brystsmerter! Hjertet har en symbolsk betydning for mange mennesker, mange forbinder følelser til hjertet. Denne symbolske værdi, gør at mennesker med brystsmerter eller kredsløbsproblemer, oplever deres symptomer/problemer som mere livstruende og angstskabende end andre sygdomme.

Det er af stor betydning at sygeplejersken er meget reflekterende, når hun arbejder med mennesker der oplever akut kritisk sygdom. Nogle af de patienter der selvhenvender sig i akutmodtagelsen med brystsmerter, kan som eksempel: være mennesker der lever en sund livsstil men pludselig bliver ramt af akut myokardie infarkt. Mennesket befinder sig meget hurtigt og dramatisk i en livs situation fuld af stress, angst og bekymring. Det er meget vigtigt at lave en god dataindsamling og skabe en god relation til patienten, så der skabes tryghed og tillid[8]. 

---

[1]  Jensen. U. J. Patientperspektivet i en sundhedspraksis under forandring. Patientperspektivet. Red. Martinsen B. Norlyk A. Dreyer P. Munksgaard. DK 2013

[2] Kvalitetsudvikling i praksis. Red. Mainz. J. Bartels. P. Bek. T. Pedersen. K. M. Krøll. V. Rhode. P. Munksgaard. Dk.

[3] Graubæk. A. Hall. E. O.C. Teorier om at være syg. Patientologi. Red. Graubæk. A. Gyldendal. DK 2010

[4] Birkler. J. Etik i sundhedsvæsenet. Kbh. Munksgaard DK. 2006

[5] Benner. P. Wrubel. J. Omsorgens betydning i sygepleje. Munksgaard DK. 2006

[6] Skott. M. L. Liljegren. A. J. Kredsløb. Basisbog i sygepleje. Red. Suhr. L. Winther. B. Munksgaard DK. 2011

[7] http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/angst?highlight=angst http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/p-pd/panik?highlight=panik

[8] Moesmand A. Kjøllesdal. A. Å være akutt kritisk syk. Gyldendal NO. 2004