torsdag den 26. september 2013

Kort lærerig/praktik på modtagelsen den 24/9 2013

Nu blev det endelig vores tur, vi har set frem til denne dag.

Vi blev godt modtaget på afdelingen af en sygeplejerske, som fortalte om arbejdsgangen i modtagelsen. Det hun fortalte, bekræftede vores tanker om at det, at arbejde i modtagelsen betyder en meget uforudselig arbejdsdag.  Vi skulle følge en sygeplejerske i løbet af dagen. På afdelingen er der altid en fast sygeplejerske, der er koordinator i receptionen, hun fordeler arbejdsopgaver og holder øje med, hvad der kommer ind via. kommunikationssystemet, her kan man se hvilke ambulancer der kører og med hvilke patienter. Det er også vist, hvor akut bilerne er.
I kommunikationssystemet kan sygeplejersken også aflæse hvilke abc værdier der bliver målt i ambulancen. Dette gør at den koordinerende sygeplejerske allerede inden de når modtagelsen kan bestille Ekg, blodprøver osv. Med dette overblik og den påbegyndte dataindsamling fik vi et indtryk af, at personalet på afdelingen forberedte og klargjorde sig til at modtage patienten.
Der sidder altid en visitations sygeplejersken, som vurderer om patienterne skal på skadestuen, direkte op på en afdeling eller i modtagelsen.


-      Fødende kommer altid direkte på fødeafdelingen.


-      Brud, sår osv. Kommer altid på skadestuen.


-      Er der både medicins sygdom og skade, vil der behandles på det akutte først.
Det var en stille formiddag på modtagelsen, men vi mødte en selvhenvender.
Patienten var kommet til visitationssygeplejersken ved indgangen, som vurderede at der ikke var grund til at sende hende til egen læge, da hendes tilstand krævede indlæggelse for behandling. Da beskeden om patientens henvisning til modtagelsen dukkede op på skærmen, stod hun der allerede. Det betød at der var lidt tvivl om hvem der skulle tage sig af hende og hvilken stue hun skulle ind på. Patienten som havde taget en overdosis, var i en sådan tilstand, at vi sammen med sygeplejersken vurderede at det ikke ville være etisk rigtigt at begynde at stille spørgsmålstegn til, hvorfor hun ikke havde kontaktet egen læge, inden ankomst til sygehuset. 

Efterfølgende kom en patient ind, der først havde været ved egen læge. Hun blev der videre sendt til sygehuset, hendes diagnose er KOL, dette var diagnosticeret i forvejen. Patienten kom ind på en stue, her blev hun identificeret med armbånd og hun fik sygehus tøj på og der blev målt ABC- værdier og EKG. Sygeplejersken vurderede, at da ilt mætningen var lav, blev der bestilt blodprøver og taget en A-punktur. Dette gør at når lægen kommer til patienten er alle de fornødne værdier målt. Dette korte forløb gjorde det klart for os, hvor stor tværfaglighed der endelig er inde over et patientforløb. Inden patienten ankom til lungemedicinsk var hun i kontakt med: egen læge sygeplejerske, bio analytiker og læge fra modtagelsen. 
Vi har fået indblik i, hvor stor betydning det har, at patienter med bryst smerter har været via læge, vagt læge eller ringet 112 inden de kommer på afdelingen. Der kom ikke nogen af disse patienter mens vi var der, men vi fik en god dialog med det faste personale. Dog var der en patient med OBS. AMI  der blev meldt og hentet med Falck, men da hun var kendt med hjertesygdom blev hun indlagt direkte på hjertemedicinsk. Derved oplevede vi også hvordan tingene pludselig kan ændre sig, fra at man tror en akut patient er på vej til at dette bliver afblæst og nogle andre får ansvaret for patienten.
Under en dialog med personalet understregede de, at der er ingen selvhenvender med bryst smerter, der bliver bedt om at kontakte egen læge, vagtlæge når de står der i modtagelsen. Så selvom de måske ikke ser så syge ud, bliver de altid taget alvorligt. Dette betyder at når der er travlt kan de virkeligt syge patienter komme til at vente.  Under denne samtale med personalet fortalte vi om vores ide om at iværksætte en kampagne der skal informere om, at akutmodtagelsen i Hjørring er visiteret, de syndes alle det kunne være en god udfordring og kunne også se det, som en del af løsningen på af nedsætte antallet af selv henvendelser. En af sygeplejerskerne mindede os om den tidligere kampagne ”112 kun for alvor” denne sygeplejerske mindes at der faktisk var et fald af unødvendige henvendelser efterfølgende. Dette tyder på at det har en virkning når der kører kampagner som denne, vi ser det derfor, som vigtig at vi kan være med til at informere borgerne i Hjørring om, at man skal have en henvisning inden man ankommer til akutmodtagelsen i Hjørring.


Nanna og Lindi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar