Brystsmerter


Hvad er brystsmerter?
Brystsmerter er smerter af alle typer, som opleves at komme fra brystet/brysthulen og disse smerter kan opstå ved mange forskellige tilstande. Mange oplever sådan en tilstand som meget ubehageligt og frygter hurtigt en livstruende tilstand/sygdom, f.eks. hjerte sygdom. Men brystsmerte kan skyldes mange ting, det kan skyldes sygdomme i hjertet, lunger, luftveje, mave-/tarmsystemet eller sygdomme i muskel-/skeletsystemet. Derudover er det også almindeligt at opleve brystsmerter som følge af angst, depression eller belastning af psykisk eller social art, altså psykogene/psykosomatiske smerter.[1] Brystsmerter kan derfor skyldes mange ting, og herunder vil der blive uddybet nogle af disse kategorier, f.eks. sygdomme i lungerne osv.

Forekomst:
·      50 % - Psykogene smerte og muskel-/skeletsygdomme
·      15 % - Hjerte-kar-sygdomme
·      15 % - Sygdomme i respirationsorganerne
·      15 % - Gastrointestinal sygdomme[2]

Hjerte-kar-sygdomme
Akut koronarsyndrom
Definition: Akut koronarsyndrom (AKS) er en fællebetegnelse for en akut opstået hel eller delvis tillukning af en koronararterie. Dette skyldes ofte åreforkalkning, og der tales for det meste om blodprop i hjertet, stor eller lille, eller om en ”truende” blodprop.[3]

Inden for AKS er der en inddeling, som afhænger af sværhedsgraden af skaden og har betydning for valg af behandling, og denne inddelingen ses ud fra et EKG (elektrokardiogram).
-       Ustabil angina pectoris (forløber til et egentlig myokardieinfarkt)
-       To typer af  myokardieinfarkt:
- Akut myokardieinfarkt (AMI) uden ST-elevation i ekg
- Akut myokardieinfarkt (AMI) med ST-elevation i ekg[4]

Kliniske fund: I et typisk tilfælde har patient brystsmerter i form af trykkende eller sammensnørende smerter, hos nogle medfulgt af eller domineret af åndenød eller kvælningsfornemmelse. Smerterne i brystet, sidder typisk lige bag brystbenet og kan stråle ud mod venstre skulder, arm, hals og/eller kæbe. Patienten kan opleves meget forpint i form af smerte, og kan derfor være bleg  og svedende.[5]

Angina pectoris
Definition: Angina pectoris skyldes nedsat iltforsyning til hjertet, hvilket f.eks. kan skyldes åreforkalkning i hjertets kranspulsårer.[6]

Kliniske fund:
De klinisk kardinalsymptomer ved Angina pectoris er knugende og trykkende smerter i venstre side af brystet. Oftest drejer det sig om længerevarende (minutter) og upræcist lokaliserede smerter, som ofte kan stråle mod kæbe og ud mod venstre skulder og arm. Ved moderat angina kommer der kun smerter ved anstrengelse, som vil lette efter hvilke i nogle minutter. Ved svære tilfælde opstår der også smerte i hvile. Nogle patienter ville også kunne opleve besvær ved at trække vejret helt igennem.[7]

Lungeemboli
Definition: Lungeemboli er en blodprop i lungen. Dette skyldes et koagel/en trombe fra en dyb venetrombose, som føres med blodet og blokerer en del af lungekredsløbet.[8]

Kliniske fund: Luneemboli er ofte en pludselig hændelse og symptomerne er derfor også præget af dette. Og det kan være pludselig indsættende dyspnø, svimmelhed, hoste og trykken for brystet. Ved svære tilfælde kan man besvime og pludselig død kan optræde. Men symptomernes sværhedsgrad afhænger af lungeemboliens størrelse. Ved en stor emboli vil patienten være bleg og medtaget med hviledyspnø, takykardi og lavt blodtryk.[9]

Sygdomme i mave-/tarmsystemet
Mavesår
Definition: Mavesår er et sår (ulcus) der forekommer i slimhinden i enten mavesækken eller i tolvfingertarmen. Dette skyldes en infektion med en bakterie og i de fleste tilfælde skyldes det bakterien Helicobacter pylori.[10]

Kliniske fund: Det klassiske symptom som forekommer ved mavesår, er dyspepsi. Dyspepsi er vedvarende eller recidiverende smerter eller ubehag, der ofte er lokaliseret i epigastriet, og beskrives ofte som sultsmerter. Kvalme og opkastning kan forekomme.[11][12]

Galdesten
Definition: Galdestenssygdom er en sygdom som skyldes sten i galdeblæren eller/og i galdevejene.[13]

Kliniske fund: Galdesten er almindeligt forekommende, og langt de fleste galdesten giver ingen symptomer. Men de klassiske galdestensanfald optræder efter et måltid, hvor der kan opstå milde til kraftige smerter til øvre højre del af maven. Evt. Kan smerterne stråle ud til ryggen eller højre skulder. Der kan være ledsagende kvalme og evt. Opkast. Der kan også forekomme feber, hvilket er et alvorligt symptom.[14]

Mavesyreproblemer
Definition: Mavesyreproblemer ses ofte som gastrointestinal refulks, som er en tilstand, hvor der sker tilbageløb af mavesyre fra mavesækken til spiserøret. Sygdomsspektrum er bredt, der er både milde tilstande, men også alvorlige tilfælde med svær betændelse i spiserøret.[15]  

Kliniske fund: Hovedsymptomerne ved refluks, er halsbrand, sure opstød og brystsmerter. Halsbranden kan opfattes som en sviende og brændende smerte lokaliseret bag brystbenet, som kan være årsag til der opleves brystsmerter. Refluks kan give anledning til hoste og hæshed, og i de sværeste tilfælde vejrtrækningsbesvær med astmaligende symptomer.[16]

Sygdomme i respirationsorganerne
KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)
Definition: Gradvis nedbrydning af lungevævet dette medfører tiltagende vejrtræknings besvær samt hoste og opspyt fra lungerne.

Kliniske fund: Åndenød(dyspnø) patienter må bruge mange kræfter på, at trække vejret. Hoste ses ofte ved akut øvre luftvejsinfektion. Medfører ofte forøget tryk i lungekredsløbet og dermed forøget belastning på hjertet. Patienter  kan opleve vægttab, utalt træthed, hviledyspnø (åndedrætsbesvær i hvile), cyanose (blålig farvning af læber, næse, negle og øreflip) og depression.[17]

Akut eksacerbation( forværrelse) af KOL
Definition, Symptomer og kliniske fund: Tiltagende åndenød ,feber, opspyt purulent (betændt). Infektionen med slim og ødem i de store luftveje virker som en slags envejsventil dette giver angst, træthed og forværre situationen[18].

Asthma
Definition: Anfaldsvis hvæsende/pibende vejrtrækning, øget ofte gulligt ekspektoration, hoste, åndenød.

Kliniske fund: Forværring i forbindelse med anstrengelse, udsættelse for stærke dufte, koldt og fugtigt vejr. Symptomfri mellem anfaldende.[19]

Høfeber
Generelt: Allergisk høsnue eller høfeber forekommer ofte sommer, forår, efterår forudsaget af pollen. Men kan forekomme helårligt ved de ikke-allergiske typer.
Kliniske fund: Nyse ture, tilstoppet næse, ved store mængder allergen kan der udvikles asthma anfald.[20]

Lungekræft
Definition: Kræft i lungen
Kliniske fund; Hoste gennem længere tid( 4-6 uger) hæmooptyse( blodigt opspyt).smerte i brystet, hoste, træthed, vægttab, hæshed, åndenød, appetitløshed.[21]

Lungeabsces
Generelt: Defineres som et hulrum i lungevævet, der indeholder pus, ses meget sjældent og er en komplikation til aspiration, lungecancer, pneumoni (lungebetændelse)
Sjælden forekommet og ses hos alkoholiker og stiknarkomaner. Bakterier er stafylokokker og pneumokokker både anaerobe og aerobe i blandingsflora.
Kliniske fund: Springende feber, hoste, dårlig ånde, periodevis ophost af purulent  ildelugtende materiale.
Symptomerne begynder ofte efter en” forsømt” lungebetændelse.[22]

Tuberkulose
Nøglepunkt: ses sjældent i Danmark.
Definition: Lungeinfektion forårsaget af tuberkulosebakterien.

Kliniske fund: Feber, nattesved, vægttab, hoste, træthed, sommetider blodigt opspyt. Snigende symptomer. Tuberkulose kan have et voldsomt akut forløb, massiv infektion i begge lunger eller ved tuberkuløsmenigitis, hvor spredning af bakterier til hjernen med blodet( hæmatogen spredning)[23]

Mediastinums(rummet bag brystbenet) sygdom
Generelt: sjældent forkommet infektion i medistadinum, kan opstå ved læsioner af spiserør eller luftrør.
Kliniske fund: Trykkende fornemmelse i brystet, åndenød, ofte smerter.[24]

Pleuras ( i hulrummet mellem lungen og bryst væggen)sygdomme.
Generelt: hyppigt forekommet i forbindelse med lungebetændelse som medfører en irritation af lungehinden så der dannes væske i pleurahulen.
Klinisk fund: sjældent smerter men åndenød.[25]

Pleuritis
Generelt: Betændelses tilstand i pleurahulen forekommer ved pneumoni og lunge emboli irritation og stærke smerter.
Kliniske fund: ofte store smerter ved dyb vejrtrækning, så der må gives morfin.[26]

Pneumothorax
Definition: luft i pleurahulen.

Kliniske fund: åndenød og evt, smerter.[27]

Mesoteliom
Generelt: En kræftform som udvikles i lungehinden. Tidligere tiders ubeskyttede omgang med asbest.
Klinisk fund: vægttab, ofte åndenød, diagnose vanskelig at stille.[28]

Psykosomatiske sygedomme og psykogene smerte
Patienter med psykosomatiske sygdomme kan være en svær patientgruppe som kan komme i den ikke visiterede akut modtagelse.

Definition og årsager: De klager ofte over fysiske symptomer som trods grundig undersøgelse ikke har kunne stille en diagnose, disse patienter har forsat symptomer selv om lægen forsikre at patienten ikke fejler en somatisk sygdom.
Årsagen til psykosomatiske sygdomme kan bero på at patienterne har en trang til at opnå social kontakt og følelsesmæssig omsorg.
Symptomer:
Der ses blandt andet Klager fra:
  • Hjerte
  • Tarmkanalen
  • Luftvejene
  • Vandladning
  • Symptomer på angst
  • Smerter.[29]

I sammenhæng med psykosomatiske sygdomme kan også nævnes psykogene smerter, som ofte skyldes patientens mentale processer frem for umiddelbare fysiologiske årsager.[30] Her kan nævnes depression, som kendetegnes ved forsænket stemningsleje, nedsat lyst eller interesse og nedsat energi eller øget træthed. Ofte ses der symptomer som nedsat selvtillid, skyldfølelse, koncentrationsbesvær, vægtændring og i yderste tilfælde tanker om død og selvmord.[31] Andre tilstande som angst, stress og anspændthed høre også under denne kategori. Dette kan give en følelse af brystsmerter, da muskulaturen kan være spændt og øm, og give ømhed i hele brystkassen, som føles ubehagelig og kan give utryghed ved patienten og i dag ses flere og flere tilfælde af brystsmerter som disse på skadestuerne.
Muskel-/skeletsygdomme
Interkostalmyalgi (brystvægssmerter)
Generelt: Interkostalmyalgi er en tilstand, hvor der opleves smerter fra muskulaturen, som ligger mellem ribbenene. Disse smerter kan være skræmmende, da det ofte mindes som smerter fra hjerte eller lunger. Tilstanden skyldes ofte anspændte muskler og forkert vejrtrækning. Interkostalmyalgi er en ufarlig tilstand.[32]
[1] https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/hjerte-og-blodkar/symptomer/brystsmerter/
[2] https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/symptomer-og-tegn/brystsmerter/
[3] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 333 - 336
[4] https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/hjerte-kar/tilstande-og-sygdomme/koronarsygdom/akut-koronarsyndrom/
[5] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 336
[6] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 344
[7] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 345
[8] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 354
[9] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 355
[10] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 31
[11] https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/mavesaek/mavesaar/
[12] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 32
[13] https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/mave-og-tarm/sygdomme/galdeveje/galdestenssygdom/
[14] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 66
[15] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 27
[16] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s. 28
[17] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s.271
[18] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s.277
[19] Schulze, s. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s.279
[20] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s.283
[21] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark.s.284
[22] Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s.286
[23]  Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark.s.287
[24]  Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark.s.288
[25]  Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s.289.
[26]  Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s.290
[27]  Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s.291
[28]  Schulze, S. & Schroeder, T.V. red., 2010. Basisbog i sygdomslære. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark. s.292

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Opslag (Atom)